Vi sponsorerer
Bork Festival
Sikkerhed
Der sker alle mulige ulykker og uheld på en festival - lige fra maveonde til solskoldning og glasskår i tæerne. Går det galt for dig eller en ven, så gå ikke i panik.
Hjælpen er altid i nærheden.
Find samaritterne som befinder sig imellem campingområderne, samt festivalpladsen, som altid står vagt og er klar til at tage hånd om dig. Ellers kan du altid gå til festivalens kontrollører - de er der for at hjælpe.
Instruks til publikum ved akut behov for ambulance, brandvæsen, politi eller security
- Ved behov for førstehjælp tilkaldes Bork Festivals Samaritter enten ved henvendelse til en frivillig ved festivalen der kan kendes på deres festival t-shirt eller festival vest alternativt ved informationen eller en salgsbod, hvor personalet kan rekvirere hjælp.
- Ved direkte kald til 1-1-2 – uanset arten af behov for hjælp – skal Bork Festival tilkaldes/orienteres hurtigst muligt.
Hvis uheldet er ude
- Find samaritervagtens base når du ankommer til festivalen. Så ved du, hvor den er.
- De hyppigste festivalskader er tå- og fodskader - bedste værn mod den slags er solidt fodtøj.
- Selv en letskyet festivalhimmel kan give solskoldninger, når du er udendørs alle døgnets lyse timer. Pas på din hud med solcreme, kasket og løst tøj med lange ærmer/bukseben.
- En festival i bagende sol er herlig, men pas på dehydrering. Drik rigeligt - vand, ikke kun alkohol!
- Der sker mange forstuvninger på festivalerne, ikke mindst pga. terrænet. Så vær opmærksom på, hvor du går og står.
- Bliver du pludselig utilpas, så bed nærmeste person om at holde dig i armen eller hånden, så du bevarer balancen. Tal med personen - og bed personen om at føre dig til en samaritervagt.
Vagter, politi & guider
Vores egne festivalvagter står for sikkerheden på festival, sammen med festivalguiderne og politiet, der under festivalen har lokal politistation på festivalpladsen.