Vi sponsorerer
Bork Festival

Der er meget at tage stilling til, når du (eller din teenager) skal på festival. Derfor har vi herunder samlet de spørgsmål, der går flest gange igen. Spørgsmålene er inddelt i kategorier, så du hurtigt kan finde svar på det, du søger.
Er der stadig billetter?
Der er forsat billetter, og billetpriserne stiger d. 2. august kl. 09.00.
Skal mit navn stå på billetten?
Nej, dit navn skal ikke stå på billetten. Du kan godt forære en billet væk, selvom dit navn står på billetten. Billetten kan dog kun scannes én gang, så pas godt på den.
Skal jeg printe billetten ud?
Når du ankommer til festivalen, skal du have armbånd på i billetvognen ved hovedindgangen. Billetten kan enten scannes i udprintet udgave, eller via mobilen. Det kræver dog, at skærmen er fin, og der er lys nok i displayet.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde min billet?
På siden www.billetsalg.dk/Log/ind kan man bruge loginoplysningerne til at logge ind på sin profil. Her vil man kunne se, hente og printe tidligere købte billetter, samt foretage nye køb af billetter.
Hvad gør jeg, hvis jeg har købt billetten af en privatperson?
Hvis du ønsker pengene retur, og har købt din billet af en privatperson, skal du aftale nærmere med sælger. Hvis pengene ønskes retur, går pengene altid retur til oprindelige køber.
Er det muligt at opgradere sin billet?
Det er muligt at opgradere sin billet ved at sende en mail til billetsalg.dk eller du kan gøre det i billetvognen på festivalpladsen. Dette vil koste differencen + administrationsgebyr.
Det er også muligt at ringe til dem på 71 99 31 22 og lægge en besked, dog vil henvendelse via ovenstående kontaktformular blive behandlet hurtigere.
Kan man refundere sin billet?
Det er ikke muligt at få refunderet sin billet. Såfremt man ønsker at sælge sin billet til en anden person, henviser vi til at benytte Billetsalg.dk's service som hjælper med at overføre billetten til en evt. køber. Det koster 25 kr pr. billet i håndteringsgebyr som går til Billetsalg.dk.
Se mere her
Hvornår er Bork Festival 2024?
Bork Festival bliver afholdt 31. juli - 3. august 2024.
Hvornår åbner festivalpladsen?
Se pladsens samlede åbningstider her
Er der gratis adgang til Tivoli?
Ja, der er gratis adgang til Nordisk Tivoli Park, som i år er flyttet meget tættere på indgangen.
Er der mulighed for strøm på festivalen?
Der er strøm til gæster på Camp Deluxe, ellers er der mulighed for at lade mobilen op i bodgaden, eller i bagageboksene ved indgangen. Medbring evt. en powerbank, hvis du nødig vil løbe tør.
Er der mulighed for, at jeg kan lægge mine ting et sted?
Ja, der er bagagebokse ved indgangen, hvor du kan låse dine mindre ting inde.
Hvad får man for en entrébillet til festivalpladsen?
Hvis du enten har dags, weekend, eller partoutbillet har du selvfølgelig også adgang til festivalpladsen den pågældende dag(e) din billet gælder.
Men som noget specielt på Bork, så kan for kun 50 kr. pr. dag komme ind på festivalpladsen, og høre alle koncerter i Det Irske Telt, samt enkelte koncerter i Havnebaren.
Kan jeg betale med kort på festivalen?
Betalingskort modtages i alle salgsboder. Det vil også være muligt for at hæve med alle korttyper i festivalens informationsskranke, hvor der vil være et gebyr på 10 kr. Det er også muligt at benytte sig at kontanter i baren. Mobilepay modtages ikke i festivalens salgsboder.
Må jeg medbringe mad og drikke på festivalpladsen?
Du må ikke medbringe mad og drikke på festivalpladsen, og det samme gælder paraplyer, dyr, våben, flag, siddemøbler, laserpenne, og alt andet der ikke hører til på en festival. Mad og drikke på gerne medbringes på campingområderne. Se regler
Hvor ligger festivalpladsen?
Festivalpladsen ligger 300 m fra byskiltet ved Bork Havn.
Adressen er Kirkehøjvej 3D, 6893 Hemmet.
Transport
I samarbejde med Folmanns busser, er der bl.a. busser til og fra Nr. Nebel og Skjern. Der er gratis bilparkering på p-pladsen, og cykelparkering tæt ved Kirkehøjvej.
Kan man overnatte på campen med en dagsbillet?
Ja, har du en partout-, 3-dags-, weekend,- eller dagsbillet kan du overnatte gratis i telt på festivalcampen i følgende perioder.
Dagsbillet: Adgang fra den pågældende dag kl. 10.00 (Kl. 11.00 onsdag) - efterfølgende dag kl. 12.00
Partoutbillet: Adgang fra onsdag kl. 11.00 – søndag
3- dags billet: Adgang fra torsdag kl. 10.00 – søndag
Weekendbillet: Adgang fra fredag kl. 10.00 – søndag
Hvornår åbner campingområderne?
Campingområderne åbner onsdag d. 31. juli kl. 11.00, mens der er armbåndspåsætning, og billetsalg fra kl. 09.00.
Skal mine børn have billet?
Børn i alderen 0 – 6 år har gratis adgang i følge med en voksen. Hvis barnet er mellem 7 – 13 år, er det muligt at købe en ungdomsbillet. En ungdomsbillet er billigere og giver adgang til hele ugen. Unge under 16 år bør ikke bo alene uden voksne på campingområderne. Læs mere om børn på festivalen her.
Hvem kan købe alkohol?
Vi sælger ikke alkohol til unge under 18 år.