30. juli til 2. august 2025
MUSIK FOR ALLE

Campingregler

Af hensyn til opretholdelse af ro og orden og for at sikre vores gæster bedst muligt, har Bork Festival fastsat følgende regler på campingområderne.

 

Adgang
Der er kun adgang på pladsen og campingarealer for betalende gæster med gyldig billet.

Personer der uberettiget og med forsæt forsøger at skaffe sig adgang til camping områderne bliver afkrævet en afgift svarende til en partoutbillet og politianmeldt med henvisning til Straffelovens § 264 om ulovlig indtrængen.

 

Unge under 16 år
På campingområdet må gæsterne drikke alkohol når de er over 16 år, dog med max alkoholprocent på 16,5 % (dansk lovgivning).

Unge under 16 år der berusede, eller indtager alkoholiske drikke accepteres ikke. Vurderes det, at den unge er meget beruset tilkaldes forældre, og den unge kan ikke fortsætte festen på Bork Festival.

 

Afmærkede områder / brandveje
Brandveje og friarealer skal holdes frie og ryddelige til enhver tid og må under ingen omstændigheder blokeres. Opstillet brandmateriel må ikke anvendes til leg eller lignende, da det er opstillet for alles sikkerhed.

 

Telte
De opstillede telte må maksimalt være 16 m2. Der skal være plads til alle, og der er ikke ubegrænsede campingarealer til rådighed, så I må ikke opstille telte, der ikke benyttes til beboelse.

 

Campingvogne
Campingvogne skal være indregistrerede, og med nummerplader. Prøveplader accepteres ikke. Campingvogne med gasforsyning skal være godkendt inden for de sidste to år – ellers skal du lade gasflasken blive hjemme – gas-attest skal medbringes.

Af sikkerhedshensyn er leg og ophold på taget af campingvogne er ikke tilladt.

 

Du må gerne medbringe følgende på festivalens campingområder
Lette campingmøbler, presenninger (som dækker et (utæt) telt. Må IKKE spændes ud mellem flere telte) og parasoller med en maks. diameter 3 meter.

CE-godkendte (el)-apparater og solcelleanlæg, hvis du ikke har ændret konstruktionen og bruger det fornuftigt. Lad dine særlige opfindelser og konstruktioner blive hjemme.

Trækvogn/sækkevogn til at transportere din bagage på, hvis den kan være i dit telt, når du ikke bruger den.

 

Du må ikke medbringe følgende på festivalens campingområder
Pavilloner og parasoller med en diameter over 3x3 meter og lignende

Store batterier (f.eks. bilbatterier, scooterbatterier, bådbatterier osv.), generatorer, fadølsanlæg, konfettirør, tøris, tryk- og gasflasker i alle former. Igen: Lad dine særlige opfindelser og konstruktioner blive hjemme.

Polstrede møbler, kakkelborde, hårde hvidevarer (køleskabe, frysebokse mv.) og andet.

Motoriserede køretøjer, indkøbsvogne og cykler.

Stearinlys, flagermuslygter, myggelys, (engangs)grill og lignende.

Ovenstående vil blive konfiskeret af Camp Safety og udleveres igen efter festivalen ved henvendelse til Camp Safety.

Vi skal være gode ved vores hunde og andre husdyr, dyr har derfor ingen adgang på festivalpladsen og på camp områderne.

 

Skrald og affald
Skrald og affald mellem telte og campingvogne udgør en stor brandfare.

Derfor skal området omkring din campingvogn eller telt holdes ryddeligt, og alt affald og brandbart materiale skal smides i de dertil indrettede sække og affaldscontainere.

 

Regler for medicin
Alt medbragt medicin skal være i original emballage og til eget forbrug svarende til festivaldagene. Medbragt medicin bliver gennemgået ved indgangen til Bork Festival og kan blive vurderet af læge, hvis den medbragte mængde medicin ikke er i overensstemmelse med det forventede forbrug.

 

Hash og andre euforiserende stoffer:
Der er nultolerance over for narkotika af enhver art. Ved indtagen/brug, salg, og besiddelse af hash og andre euforiserende stoffer vil der ske øjeblikkelig bortvisning fra festivalen samt politianmeldelse med henvisning til Straffelovens §3.

Hvis du ser en, der er syg, deprimeret, bange eller måske under indflydelse af stoffer, så tøv ikke med at kontakte en festivalmedarbejder for hjælp.

Hent en informations folder vedrørende de skadelige virkninger udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i festivalens information.

 

Tyveri og hærværk
Camping er på eget ansvar og Bork Festival påtager sig intet ansvar for tyveri og hærværk. Husk derfor at passe på dine ting, og sørg for altid at have dine værdigenstande, såsom pung, mobil og smykker, på dig. Det er en god ide at lade dyrt tøj og elektronik blive hjemme.

Tyveri, hærværk, slagsmål, upassende samt grov opførsel vil blive anmeldt til politiet, og vil, som udgangspunkt, resultere i øjeblikkelig bortvisning og klipning af armbånd.

 


Særlige ordensregler for Camp Deluxe

Ønsker du at bo her, skal du opføre dig hensynsfuldt over for de øvrige gæster. Fra kl. 04:00 beder vi alle på området om at vise hensyn og undlade støjende adfærd. I samme tidsrum er forstærket musik ikke tilladt. Hvis du ønsker at feste og høre høj musik om natten, så tjek programmet for muligheder.

 

Overtrædelse af ovenstående betragtes som dårlig festivalopførsel og kan medføre bortvisning og/eller politianmeldelse.

Med venlig hilsen,
Bork Festival

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du trykker Tilmeld, bekræfter du, at vi må sende dig emails med markedsføring og information.

Persondata-politik