Vi sponsorerer
Bork Festival
Tak for i år!
// Udgivet: 09-08-2022
De sidste klapstole fra campen er fjernet, de sidste krus er samlet op og den sidste fadøl er drukket.
Bork Festival 2022 har været et fuldstændig fantastisk år, hvor vi igen har kunne feste sammen efter to års ufrivillig pause og til tonerne af utrolig gode koncerter.
Vi har blandt andet skrålet med på Rasmus Seebachs lækre sange, danset til de fedeste hits fra Martin Jensen, stået side om side og nydt Queen Machines fantastiske energi og vi har hørt fantastisk dansk rock fra Malurt.
I løbet af de fire dage har vi også sagt farvel til Poul Krebs, som spillede sin sidste festivalkoncert på Bork Festival, men vi har også sagt på gensyn til blandt andet Pauline, Blæst og Tørfisk.
Fra personerne bag festivalen skal der lyde et tusind tak til alle vores gæster, som år efter år støtter Bork Festival. Der skal også lyde et kæmpe tak til alle de mange frivillige, og deres kæmpe indsats. De er dem, som får festivalen til at løbe rundt, og uden jer, var der ikke noget, som hed Bork Festival!
Du kan allerede sætte kryds i kalenderen 2. - 5. august 2023, hvor vi alle mødes igen!