Vi sponsorerer
Bork Festival
Oplev Suspekt til Bork Festival 2024
// Udgivet: 18-12-2023
Suspekt er endelig tilbage på scenen i Bork efter flere års forgæves forsøg, siden de sidst besøgte festivalen i 2015. Suspekt har hvert år været blandt en af de mest ønskede artister fra festivalens gæster, og nu bliver ønsket opfyldt. Den længe ventede koncert finder sted torsdag den 1. august 2024, og billetsalget er allerede i gang.
Suspekt er endelig tilbage på scenen i Bork efter flere års forsøg, siden de sidst besøgte festivalen i 2015. Suspekt har hvert år været blandt en af de mest ønskede artister fra festivalens gæster, og nu bliver ønsket opfyldt. Den længe ventede koncert finder sted torsdag den 1. august 2024, og billetsalget er allerede i gang.
Den 15. september 2023 satte Danmarks største hiphop-trio en rekord ved at samle 46.283 supportere på Parken, hvor de vandt 4-0. Samme mål er sat, når trioen fra Albertslund optræder på sommerens festival. I kan godt se frem til en energifyldt og mindeværdig musikoplevelse.
I mere end 20 år har Suspekt præget dansk musik som ingen andre. Med tabubelagte rim og tonstunge beats er den kompromisløse trio blevet allemandseje – aldrig for fine til at hylde ytringsfriheden eller den dionysiske hedonisme på en enestående rejse fra undergrunden og forstæderne til tops på hitlisterne. Suspekt er et beundringsværdigt gennembrud og en succes, som bogstavelig talt er blevet ”suttet op fra slap” - større end de fleste – nu som konger af dansk hiphop, men aldrig hævet over folket.
Danmark er for længst blevet suspekt
Med andre ord: Danmark er for længst blevet suspekt. Og det kan altid blive lidt vildere.
Da Danmark blev Suspekt, skete der noget i det danske musikland. Trioen med de selvudnævnte proletarer fra Albertslund har i løbet af de seneste år manifesteret sig selv som ét af de absolut stærkeste acts. Når Suspekt går på scenen, er det altid med en agenda om at overraske, overgå og oversvømme publikum med deres intelligente lydbillede og liderlige tilstedeværelse.
Suspekt udgav februar 2020 Sindssyge Ting.
Deres syvende og bedste studiealbum til dato. Et album indeholdende de dominerende singler Vil Du Med….’ft. Tessa og Gonzo, hvoraf sidstnævnte vandt en pris for ’Årets Hit’ ved Zulu Awards 2020, samt at trioen endnu engang sikrede sig prisen for ’Årets Danske Gruppe’ da Danish Music Awards 2020 blev afholdt.
Du kan blandt andet drikke shotsrør til hits som Helt Alene, Proletar (Hvor Jeg Står), Søn Af En Pistol, Kinky Fætter, S.U.S.P.E.K.T. GONZO, Søndagsbarn, Danmark, og mange mange flere..
Det kan altid blive lidt vildere, og det gør det helt sikkert når trioen sætter kurs mod Bork torsdag den 1. august 2024.