Vi sponsorerer
Bork Festival
Corona - spørgsmål og svar
// Udgivet: 04-05-2021
Her kan du finde de fleste spørgsmål og svar omkring aflysningen af Bork Festival 2021.
Er Bork Festival aflyst?
Ja, for andet år i træk må vi desværre aflyse Bork Festival. Ingen er mere kede af denne udmelding end os, men det er desværre ikke muligt at afholde festivalen, som vi kender den. På baggrund af regeringens seneste melding må vi erkende, at musikken ikke kommer til at spille i Bork denne sommer.
Med store krav om afstand, ingen overnatning på festivalpladsen og sektionsopdeling bliver det langt fra den festival, som vi kender.
Selvom store dele af befolkningen er vaccineret i starten af august, er det ikke muligt at afholde festival uden de mange krav og begrænsninger, som regeringen har fremsat.
Hvornår afholdes festivalen i 2022?
Bork Festival vil i 2022 blive afholdt fra d. 3. - 6. august 2022.
Vil det blive muligt at overføre sin billet til 2021?
Ja, det vil blive en mulighed, og vil være en kæmpe hjælp for vores arbejde frem mod næste års festival. Hvis du gerne vil overføre din billet til 2022, skal du blot læne dig tilbage, og din billet vil automatisk gælde til 2022.
Kan jeg få min billet refunderet?
Ja, det er også en mulighed. Alle billetkøbere modtog fredag d. 7. maj en mail fra Ticketmaster, hvor der er info og links i forhold til refundering af pengene. Husk at tjekke din spamboks, og sidste chance for refundering er d. 31. maj 2021.
Ticketmaster har ikke mulighed for at refundere dele af ordrer, så enten skal alle billetter refunderes, eller overføres.
Hvornår bliver pengene tilbageført, hvis man har ansøgt om det?
Vores billetudbyder Ticketmaster oplever ekstraordinær travlhed på grund af antallet af aflysninger og flytninger, og deres håndtering af refunderinger kan derfor tage længere tid end normalt. Ticketmaster skulle være færdige med alle refunderinger i midten af august.
Vil det være samme musikprogram i 2022?
Vi starter på en frisk, og ryster posen.
Hvornår starter billetsalget til 2022?
Det ved vi ikke endnu, men vi skal nok holde dig opdateret via de sociale medier.
Hvad gør jeg, hvis jeg har vundet en billet til Bork Festival 2020?
Så skal du ikke gøre noget, men blot glæde dig over at billetten selvfølgelig også gælder til 2022.
Gælder ungdomsbilletten også til 2022, selvom junior nu er et år ældre?
Ja, i forbindelse med den ekstraordinære situation gælder ungdomsbilletten nu til og med 14 år, hvis du allerede havde købt din billet til 2020 eller 2021.
Hvad gør jeg, hvis jeg har købt billetten af en privatperson?
Hvis du ønsker pengene retur, og har købt din billet af en privatperson, skal du aftale nærmere med sælger. Hvis pengene ønskes retur, går pengene altid retur til oprindelige køber.
Er det muligt at opgradere sin billet?
Ja, det er muligt mod et mindre gebyr. Skriv en mail til Simon Sørensen på ss@borkfestival.dk