Vi sponsorerer
Bork Festival
Oplev Clara på sommerens festival!
// Udgivet: 18-04-2022
Den danske singer-songwriter Clara udgav i 2018 sit debutalbum August Eighteen og er en spændende ny artist på den danske musikscene.
Den danske singer-songwriter Clara udgav i 2018 sit debutalbum August Eighteen og er en spændende ny artist på den danske musikscene. Hendes sange er ikke blot iørefaldende kærlighedssange. Hun skriver sange om, hvad det vil sige at være menneske, og hun er er en kunstner, som taler åbent om at værne om sit mentale helbred – noget som mange kan relatere til.
Når hun gæster Bork festival bliver det med spritnye sange på setlisten fa et nyt album som forventes i løbet af forsommeren.
Lidt om Clara
Clara blev født 24. august 2000 og voksede op i Kolind på Djursland. Som 17-årig singledebuterede hun med ’What They Say’, og året efter udsendte hun albummet, hvis titel henviste til hendes 18-års fødselsdag: ’August Eighteen’.
I 2019 vandt hun en Danish Music Award i kategorien ’Årets danske talent,’ og samme år hittede hun med ’Crazy’, og sammen med Zookeepers fik hun en P3’s Uundgåelige med ’Can’t Fall Asleep’. Claras andet album ’Growing Up Sucks’ kom i 2020 og rummede hendes til dato største radio- og streaminghits: ’Girl Like You’ og ’Nobody’s Lover (feat. Lord Siva)’.
Andre udmærkelser tæller nomineringer til P3 Guld, Zulu Awards og Gaffa Prisen.
Claras sange er blevet streamet 75 millioner gange alene på Spotify.