Vi sponsorerer
Bork Festival
Bork Festival annoncerer 21 nye navne
// Udgivet: 13-04-2022
De enogtyve nye kunstnere byder på etablerede legender, spirende upcoming-musikere, sublime sangskrivere og energiske scenekunstnere. Sommerens Bork Festival er netop blevet endnu mere musikalsk med tilføjelsen af 21 spændende kunstnere.
De enogtyve nye kunstnere byder på etablerede legender, spirende upcoming-musikere, sublime sangskrivere og energiske scenekunstnere. Sommerens Bork Festival er netop blevet endnu mere musikalsk med tilføjelsen af 21 spændende kunstnere.
Vi får fornøjelsen af at byde velkommen til en af musikbranchens legender – nemlig Poul Krebs. Den folkekære musiker gæster Bork Festival med et katalog af de allerstørste hits som ”Sådan nogen som os” og ”Hør suset” samt helt nye toner fra ny udgivelsen ”Sange til natten” som han beskriver som 10 sange skrevet på nedlukning og oplukning - på drømme og på længsel og på søvnløse nætter på hotelværelser og søvnige nætter på vejene.
Sommeren 2022 markerer Poul Krebs’ sidste festivaltour, så skal du nå at opleve den folkekære på en festivalscene, så er det nu, du skal slå til.
Den danske singer-songwriter Clara udgav i 2018 sit debutalbum August Eighteen og er en spændende ny artist på den danske musikscene. Hendes sange er ikke blot iørefaldende kærlighedssange. Hun skriver sange om, hvad det vil sige at være menneske, og hun er er en kunstner, som taler åbent om at værne om sit mentale helbred – noget som mange kan relatere til. Når hun gæster Bork festival bliver det med spritnye sange på setlisten fa et nyt album som forventes i løbet af forsommeren.
Jonah Blacksmith fra Thy er respekteret for deres livsshow, som har ry for at efterlade såvel publikum som anmeldere rørte, euforiske og aldeles varme om hjertet. Det syv mands store orkesters lydunivers er lige så energisk og storslået som mødet med Vesterhavet og de storslåede landskaber i Thy.
Med Vesterhavet som bagtæppe og bandmedlemmernes store musikalske alsidighed folder de personlige og håndskrevne sange sig ud i et frit og ubesværet univers, der fletter tråde mellem det himmelstræbende og det helt nærværende og intime.
Omkvædet ”Jeg har ikke sovet i et år” startede Kesi’s hitparade, som har gjort ham til et fast indslag på de danske radiostationer. Siden hans debut på den danske musikscene, har han taget Danmark med storm og har medvirket til at gøre dansk hiphop og urban mere tilgængeligt for den brede befolkning.
Han gæstede senest Bork Festival i 2019. Til sommer vender han tilbage, og mon ikke vi får lov at nyde nogen af hans allerstørste hits som ”Kom over”, ”Blå himmel” og ikke mindst ørehængeren ”Ibiza” fra 2021.
Malte Ebert slog igennem på den danske musikscene som Gulddreng tilbage i 2016. Herfra tog det fart med førstepladserne på diverse hitlister, plader med platinstatus og sange der har mere end 230 millioner streams. Senest med Gulddrengs genopståen i sommeren 2021 med fodbold EM-hittet ”Helt sikker”. Til sommer gæster Malte Ebert Bork Festival med sit band med en setliste af både nyt og gammelt.
Du kan også opleve disse til Bork Festival 2022.
Jimilian, Kalaset, Fuld effekt, Blæst, Randers Cowboys, Futte Fynbo, Jonny Cola, Kasper Buch, Madam Blå & Poprockerne, Johnny Madsen Jam, Backhouse Symphony, Byens Hotel, The Powls, Mads & Simon, Metropol & Suckerpunch
Nu begynder programmet for Bork Festival 2022 for alvor at tage form, og de seneste artister føjer endnu flere genrer til et stærkt line-up.
50% af billetterne er allerede solgt til sommerens festival, og den 22. april stiger priserne. Bork Festival løber af stablen den 3.-6. august 2022.
Foreløbigt line-up:
- Rasmus Seebach
- L.O.C.
- Gnags
- Martin Jensen
- Poul Krebs
- Jonah Blacksmith
- Kesi
- Malthe Ebert
- Jimilian
- Malurt
- Clara
- Hjalmer
- Folkeklubben
- Queen Machine
- Jung
- Tobias Rahim
- Patina
- Pauline
- Tørfisk
- Tom Donovan
- Kalaset
- Fuld effekt
- Blæst
- Randers Cowboys
- Futte Fynbo
- Jonny Cola
- Kasper Buch
- Madam Blå & Poprockerne
- Johnny Madsen Jam
- Backhouse Symphony
- Byens Hotel
- The Powls
- Mads & Simon
- Metropol
- Suckerpunch