Vi sponsorerer
Bork Festival
Bork Festival afslører 13 nye navne til plakaten i 2024
// Udgivet: 25-01-2024
Gilli, Jacob Dinesen, Queen Machine, Mumle m.fl. gæster til Bork Havn denne sommer.
Inden nytår kunne Bork Festival løfte sløret for navne som Suspekt, Status Quo, Jonah Blacksmith. Nu følger yderligere 13 navne til det brede musikprogram – heriblandt Lars Lilholt Band, Uro, Pil.
I mere end et årti har Queen Machine begejstret publikum herhjemme og i udlandet med deres formidable Queen-show, der rammer publikum i både hjerte og sjæl med Queens udødelige (og majestætiske) hits.
Hver eneste koncert er et storladent og kompromisløst show med en imponerende energi og spilleglæde – et show som de ambitiøse musikere konstant arbejder på at videreudvikle. Fra Queens uudtømmelige bagkatalog leverer Queen Machine hits såsom; We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now og Somebody To Love. En koncert med Queen Machine er et musikalsk festfyrværkeri, der bader publikum i musikalsk kærlighed til Queen. Glæd dig til at opleve bandet torsdag den 1. august på årets festival.
I begyndelsen af 2023 udgav Pil singlen ’Dronning Af Månen’, som i skrivende stund har over en halvanden million streams på Spotify. Singlen har været P3s undgåelige, været i top 15 på Spotify og top 5 på ’Airplay charten’. Pil vandt i slutningen af 2023 P3 talentet, hvor hits som "Drømmer du så drøm om, at flyve så langt væk her fra jorden, Sæt dig selv på tronen, Som dronning af månen.", er beviset på at Pil i den grad er kommet for at blive på den danske musikscene. Pil spiller torsdag den 1. august på Bork Festival 2024.
Gilli har en unik sans for at genreblande og revolutionere popmusikken, og over en milliard streams i bagagen, er Gilli langt fra færdig med at forme det danske musiklandskab. Publikum kan se frem til at opleve de mange hits udfoldet i et energisk og engagerende liveshow, når Gilli igen gæster Bork Festival den 3. august.
Jacob Dinesen har med kæmpe succes turneret og udgivet musik nonstop siden 2016 og til sommer kan fans se frem til at opleve - eller måske genopleve et af de største fænomener i nyere tid. Han har med mere end 45.000 solgte albums, 36 millioner streams og den ene udsolgte tour efter den anden er talentet, passionen og potentialet til at tage og føle på.
Lars Lilholt Band – også kaldet ”De Lyse Nætters Orkester” – er en institution på den danske live-scene. Siden 1983 har Lars Lilholt turneret med sit eget band i det ganske land. Hvem kan ikke synge med på klassikere som ”Kald det kærlighed”, ”Hvidsten Kro”, ”Onkel Christian”, ”Ofelia” og mange, mange flere? Glæd dig til at opleve dem på Bork Festival fredag den 2. august.
Efter fem års larmende fravær, vender Infernal tilbage til de danske festivalscener med et helt nyt show, der ifølge bandet selv – som altid – er en heftigt spændt knytnæve af et hitspækket show. Selv siger de, at den både tvungne og tiltrængte pause fra landevejen, har givet dem rum til at være i studiet og fokusere på udgivelser, men at NU er de igen blevet sultne på at rive de danske festivalgængere rundt – og vi glæder os mindst lige så meget, som de gør.
Siden Ida Laurberg udgav sin første dansksprogede single ”Terrier”; om at være lav, og om at ’små hunde gør højest’., er det gået stærkt for den talentfulde musiker. Talenter som Uro og Mumle gæster også Bork Festival denne sommer.
På Mchanga scenen er de første navne også klar I form af Thomas Ned, Martin Deejay, Jasper Junior, og Van Pabst, så der er i grad lagt op til fest og elektroniske toner i klub teltet.
Følgende sker den kommende periode
- 1. februar starter billetsalget til boformer
- Billetpriserne stiger 4. marts
Bork Festival 2024 bliver afholdt i uge 31 fra den 31. juli til 3. august og billetsalget er i gang på www.billetsalg.dk
Det foreløbige program til Bork Festival 2024
Suspekt, Status Quo, Andreas Odbjerg, Artigeardit x Lamin, Dodo And The Dodos, Jonah Blacksmith, Italobrothers, Pil, Gilli, Jacob Dinesen, Infernal, Lars Lilholt Band, Ida laurberg, Uro, Mumle, Birthe Kjær & Feelgood Band, Baloosh, Båndsalat , Tørfisk, Karl Kristian Band, Tom Donovan, Mallemuk, Madam Blå & Poprockerne, Martin Kanstrup, Queen Machine, Thomas Ned, Martin Deejay, Jasper Junior, Van Pabst.
Det samlende musikprogram vil bestå af over 50 koncerter over 4 dage og offentliggøres løbende. Billetpriserne stiger flere gange.