31. juli til 3. august 2024
MUSIK FOR ALLE

Suspekt giver koncert på Bork Festival

Spiller torsdag

Suspekt er endelig tilbage på scenen i Bork efter flere års forsøg, siden de sidst besøgte festivalen i 2015. Suspekt har hvert år været blandt en af de mest ønskede artister fra festivalens gæster, og nu bliver ønsket opfyldt. Den længe ventede koncert finder sted torsdag den 1. august 2024, og billetsalget er allerede i gang.

Den 15. september 2023 satte Danmarks største hiphop-trio en rekord ved at samle 46.283 supportere på Parken, hvor de vandt 4-0. Samme mål er sat, når trioen fra Albertslund optræder på sommerens festival. I kan godt se frem til en energifyldt og mindeværdig musikoplevelse.

I mere end 20 år har Suspekt præget dansk musik som ingen andre. Med tabubelagte rim og tonstunge beats er den kompromisløse trio blevet allemandseje – aldrig for fine til at hylde ytringsfriheden eller den dionysiske hedonisme på en enestående rejse fra undergrunden og forstæderne til tops på hitlisterne. Suspekt er et beundringsværdigt gennembrud og en succes, som bogstavelig talt er blevet ”suttet op fra slap” - større end de fleste – nu som konger af dansk hiphop, men aldrig hævet over folket.

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du trykker Tilmeld, bekræfter du, at vi må sende dig emails med markedsføring og information.

Persondata-politik