
Mas
MAS – Eftertænksom rap med nerve indtager Bork Festival (torsdag 31. juli)!
Den 25-årige rapper MAS har på kort tid markeret sig med et tydeligt kunstnerisk udtryk, der emmer af originalitet og nerve, hvilket hans debutalbum "Vi Ses" fra 2023 tydeligt viste. Efter singlerne "Signaler" og den mere festlige "Ik Tænk" er MAS nu klar med sit længe ventede andet studiealbum, "Månen Er Min Ven".
Dette konceptuelle album dykker ned i MAS' tanker og melankoli i de sene nattetimer og vidner om en artist, der ikke er bange for at udforske dybere følelser i sin musik. Efter to udsolgte koncerter i Store Vega og Voxhall i efteråret 2024 og en forårsturné i 2025 er MAS nu klar til at indtage sommerens festivalscener. Glæd dig til at opleve MAS' personlige og intense rapunivers live på Bork Festival torsdag den 31. juli!