Gå til primær indhold
29. juli - 1. august 2026

Vil du gerne arbejde frivilligt på Bork Festival?

Vi har heldigvis en masse fantastiske frivillige, der år efter år møder op for at hjælpe helt uden at blinke.. Men har du lyst til at være en del af holdet fremadrettet, så kan du finde svar på de mest gængse spørgsmål om at være eller blive en del af crewet.

Om dig

  • At du står klar, uden at blinke..

  • At du har mulighed for at arbejde i uge 31, hvor Bork Festival bliver afholdt.

  • At du er en holdspiller og er frisk på mange forskellige opgaver.

  • At du er venlig og imødekommende overfor festivalgæster.

  • Min. 18 år., når din første vagt starter.

  • At du er pålidelig og møder op til tiden.

  • At du har evnen til at arbejde godt sammen med andre og bidrage til et positivt og produktivt arbejdsmiljø.

 

Hvilke jobs findes der på Bork Festival

Madboder, barpersonale, festivalguider, billet, information, administration, p-vagter, opstilling & nedtagning, sceneopsætning, foto, camping, SoMe, lager / logistik, oprydning med flere.

 

Hvad får jeg ud af at hjælpe på Bork Festival?

  • Du bliver en del af det musikalske fyrtårn i Vestjylland, som er 100 % drevet af frivillige kræfter.

  • Sjov, hårde og hyggelige dage i fællesskabets navn.

  • Armbånd til festivalen (Se timeantal herunder)

  • Forplejning, mens du er på vagt

  • Bork Crew T-shirt

  • Crewfordele

  • Invitation til medhjælperfesten, samt Crewfordele i løbet af året.

 

OPRET DIG SOM FRIVILLIG

Vi kontakter dig, så snart vi har fundet en plads til dig på holdet.

 

Kontakt

Har du spørgsmål omkring arbejde på Bork Festival, så kan du henvende dig til Ulrik vedrørende mere information.
ul@borkfestival.dk 

Jobbørs 2026

  • PomFritten & Rullen

    Hos os er opgaverne opdelt i specifikke funktioner under 6-12 timer vagter.


    Kassebetjening: Modtagelse af bestillinger og servering ved disken.

    Runner/Cleaner: Sørger for opfyldning, henter varer og holder teltet og ude området ren og pæn.

    Kebab-ansvarlig: Opvarmning af kebab i ovne og klargøring i varmekasser.

    Pommes Frites-ansvarlig: Tilberedning af pommes frites.

    Grillen: Tilberedning af pølser og brød.

    Service & Produktion: Pakning af pommes frites, lave pølsemix, kebabmix eller rulle durumruller.

    Forberedelse og afslutning

    Formiddagsholdet: Står for rengøring og klargøring før åbning. Opgaverne inkluderer at snitte grøntsager og løg, tømme/fylde friture samt tænde for grill og ovne.

    Nedtagning: Hjælp til at pakke boden ned og lukke helt af lørdag nat efter festivalens afslutning.

    👉 Kontakt Pernille på: pernillesilas@gmail.com 

     

  • Storkøkkenet

    Bliv frivillig i Storkøkkenet – Hvor fællesskab smager bedst!

    Vil du være med til at mætte glade festivalgæster og frivillige, samt blive en del af festivalens hyggeligste hold? Hos os er fællesskabet og det gode humør i absolut centrum.

    Opgaverne er enkle: Vi hjælper hinanden med at lave friske salater, sandwich, desserter og gode velsmagende varme retter.

    Fleksible tider: Køkkenet er i gang hele dagen, så vi finder de tider, der passer allerbedst ind i dit program. Du er velkommen på en enkelt vagt, men vi jubler, hvis du kan snuppe flere dage!

    Vil du være med? Send en mail til Gitte Nyrup på nyrupgitte@gmail.com – så finder vi en plads til dig på holdet!

  • Mchanga

    Fredag d. 31 juli 2026 fra kl. 19.30 - 03.30 --> 5-7 stk.
    Lørdag d. 1 august 2026 fra kl. 11.30 - 19.30 --> 5 - 7 stk.
    Lørdag d. 1 august 2026 fra kl. 19.00 - 03.00 --> 2 - 3 stk.

    OBS. - Vi søger kun personer fra 18 år og opefter. Passer ovenstående tidspunkter ikke helt, så skriv alligevel, det kan være andre tidspunkter som kan presses ind.
    Kontakt Thomas direkte på 22 85 89 81.

  • Marketingskoordinator

    Brænder du for markedsføring og kommunikation? Er du struktureret og god tiat sikre, at alle enderne mødes? Erfaring er ikke et must, men du skal have lysten til at lære nyt.

     

    Som Marketingskoordinator vil du være en del af et lille team, som udvikler og udfører Bork Festivals markedsføringsopgaver – både digitalt og offline.   

     

    Arbejdsopgaver 

     

    Udvikling og eksekvering af ekstern og intern kommunikation 

    ·      Pressemeddelelser og synlighed i diverse online og trykte medier 

    ·      SoMe Content Creator på medier som Facebook, Instagram, Youtube, Snapchat, LinkedIn 

    ·      Søgemaskineoptimering, Adwords, Facebookkampagner osv. 

    ·      Umbraco 

    ·      Planlægge, booke og udarbejde materiale til diverse kampagner 

    ·      Videoredigering 

    ·      Nyhedsbreve 

     

    Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse som marketingskoordinator eller lign. og er god til at kommunikere og formidle et budskab let og forståeligt. Vi har rigtig mange arbejdsopgaver og mulighederne er mange. Vi vil kigge på dine ønsker til jobbet og se efter hvad du enten har mest interesse i, eller hvor du gerne vil styrke dine kompetencer inden for markedsføring, inden du senere skal søge et job i marketingbranchen eller lign. 

     

    Vi tilbyder

    ·      En grundig introduktion til Bork Festival og festivalbranchen 

    ·      Du bliver del af en 100 % frivillig baseret festival, hvor der er gode udviklingsmuligheder 

    ·      Opgaver der giver dig gode erfaringer til erhvervslivet som marketingskoordinator eller lign. 

     

    Der er tale om frivilligt arbejde med gode udviklingsmuligheder.

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bork Festivals marketingsansvarlige, Arne Enggaard på 26 25 06 89.  

     

    Ellers send os din korte ansøgning hurtigst muligt til ae@borkfestival.dk.

Information til frivillige

  • Medhjælperfest 2026

    Sæt allerede nu kryds i kalenderen til lørdag den 19. september 2026, hvor årets medhjælperfest finder sted.

    Som en hjertelig tak for din fantastiske indsats under års festival, vil vi gerne invitere dig og din bedre halvdel med til årets medhjælperfest i Bork Hallen lørdag d. 19. september 2026.

    Denne fest er din fortjente belønning for det ufattelige engagement, Du har lagt i arrangementet. Musikken, fællesskabet og festlighederne vil være i centrum denne aften, hvor vi sammen kan fejre vores sammenhold.

    Festen vil byde på live musik, lækker mad samt ubegrænset adgang til øl, vand og vin. Dørene og baren åbner kl. 17:00 og festen afsluttes kl. 01:30

    Så lad os samles og skabe en velfortjent fest sammen!

    OBS: Billetten skal købes pr deltager. Skal du købe for flere personer end til dig selv skal de øvrige billetter købes med deres oplysninger pr billet og ikke dine egne oplysninger ved alle billetterne. 

    Vi glæder os til at se jer og jeres bedre halvdele til en uforglemmelig lørdag i festens tegn.

    Program

    17:00 - Dørene åbner
    18:30 - Festivalbuffet
    19:30 - TBA
    20:00 - Dessert
    01:30 - Tak for i aften

    Programmet er ikke endeligt endnu og tiderne kan variere

    Adresse:
    Midtbyvej 32, Nr. Bork, 6893 Hemmet

  • Medhjælperhåndbog

    Regler & vilkår for frivillige hos Bork Festival 2025. Læs mere her

  • Uden at blinke..

    Vi vil gerne fortælle mere ’Uden at blinke’ – og hvorfor konceptet hedder sådan. Læs mere her

  • Oversigtskort til medhjælpere

    Se oversigtskort her.

     

     

     

     

Åbningstider

  • Medhjælperregistrering

    Tirsdag 12.00 – 20.00
    Onsdag 07.30 – 23.00
    Torsdag 07.30 – 23.00
    Fredag 07.30 – 23.00
    Lørdag 07.30 – 23.00
    Søndag 06.45 – 11.00

  • Indflytning på medhjælpercampen

    Lørdag den 25. juli: 13.00 - 16.00
    Søndag den 26. juli: 13.00 - 17.00
    Mandag den 27. juli: 14:00 - 17:00
    Tirsdag den 28. juli: 15.00 - 20.00
    Onsdag den 29. juli: 08.00 - 20.00
    Torsdag den 30. juli: 08.00 - 20.00
    Fredag den 31. juli: 08.00 - 20.00
    Lørdag den 1. august: 08.00 - 20.00

Bidragsyder 2026

  • Bliv bidragsyder på Bork Festival!

    Bork Festival har brug for bidragsydere som vil støtte festivalen med et gavebidrag på minimum 200 kr. – penge som er til stor gavn og med til at sikre, at vi bl.a. kan:

    • Tilbyde unikke musikoplevelser: Hvert år arbejder vi hårdt på at sammensætte et program med noget for enhver smag.

    • Støtte lokale foreninger: Overskuddet fra festivalen går tilbage til lokale foreninger og initiativer i området – i 2025 næsten 1 million kroner.

    • Udvikle festivalen: Dit bidrag gør det muligt for os at investere i nye tiltag og forbedre festivaloplevelsen for alle vores gæster og frivillige.

     

    Hvorfor er dit bidrag så vigtigt?

    Som velgørende forening har vi brug for minimum 100 bidragsydere med et registreret CPR eller CVR-nummer for at opnå retten til at søge momskompensation. Dette har affødt at festivalen de seneste år har modtaget en momskompensation på 2-300.000 kr. – penge som er med til at sikre festivalens langsigtede overlevelse og vækst.

     

    Sådan støtter du:

    • Betal sikkert: Vælg mellem MobilePay, bankoverførsel eller faktura. Dit bidrag er fradragsberettiget og vi sørger for at indberette til SKAT med dine oplysninger.

    • Print – udfyld, støt og returnér vedhæftede skema til Simon på ss@borkfestival.dk.

    Print skema

    Deadline for at støtte festivalen som bidragsyder er mandag den 30/12-2026.

     

    Har du spørgsmål?

    Så er du altid velkommen til at kontakte Simon på ss@borkfestival.dk eller 50 80 80 19.

     

    Tusind tak for din støtte!

Foreningssamarbejde

  • Er du med i en forening?

    Så kan du og din forening tjene penge til foreningskassen på Bork Festival. Du kan kontakte Ulrik for mere information - ul@borkfestival.dk 

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er reglerne for frivilligt arbejde på dagpenge og efterløn?

    Du kan som udgangspunkt sagtens arbejde frivilligt, mens du modtager dagpenge- eller efterlønsydelse.

    Du kan arbejde frivilligt i organisationer og foreninger, der er frivilligt grundlagt og har et non-profit formål. Og det er Bork Festival. Læs hele guiden her fra Samlino

Der blev ikke fundet nogen resultater.
Program
Partnere
Køb Billet