
Kandis
KANDIS fejrer "Lonnie Fra Berlin" 20 år og indtager festivalscenerne!
I 2025 er det 20 år siden, KANDIS charmerede hele Danmark med Grand Prix-hittet "Lonnie Fra Berlin"! Sangen, der for længst har opnået kultstatus og streamet imponerende 6 millioner gange på Spotify, er fast inventar ved alle KANDIS' koncerter og en del af mange danskeres musikalske DNA.
2025 markerer samtidig KANDIS' 36. sæson på landevejen, og kalenderen bugner allerede med over 100 arrangementer. KANDIS er uden tvivl en etableret underholdningsinstitution og danskernes foretrukne orkester til store koncertoplevelser.
Men KANDIS kigger også fremad! Efter at have "lagt teltscenen ned" på SMUKFEST i 2023, er de nu også et fast navn på mange danske festivaler landet over. Gør dig klar til at opleve den unikke KANDIS-stemning og selvfølgelig "Lonnie Fra Berlin" live!