29. juli - 1. august 2026
SOFIE1998 til Bork Festival 2026

SOFIE1998 til Bork Festival 2026

Mød den spirende popartist Sofie1998, der er klar til at indtage Bork Festival med sin ærlige og energiske dansksprogede pop!

Med en fængende blanding af nærvær, styrke og sårbarhed inviterer Sofie1998 publikum ind i et relaterbart univers. Hendes karriere tog for alvor fart efter en finaleplads i Karrierekanonen 2022 og et stort lytterhit på DR P4 med singlen “Marianne og Henrik”.

Sofie1998 har haft et imponerende 2025 med optrædener på bl.a. Smukfest, udsolgte shows på sin første indendørs turné og en Carl Prisen 2025-nominering som Årets Tekstforfatter – en kæmpe anerkendelse før udgivelsen af hendes debutalbum!

"At stå på scenen og dele de her følelser i øjeblikket – det er dér, jeg føler mig allermest hjemme,” fortæller Sofie.

Glæd dig til at opleve en koncert fyldt med nye sange, fanfavoritter, intensitet, humor og jordnær ærlighed. Både hjerte og dansegulv bliver rørt!

Program
Partnere
Køb Billet