Kliken
Oplev et af Danmarks mest eksplosive nye liveacts, når KLIKEN gæster Bork Festival for første gang fredag den 6. august!
På under ét år er KLIKEN gået fra tre venner med kameraer til et af de største ungdomsfænomener på den danske musikscene. Med store hits som ”PONY” og ”Wild”, fyldte festivalpladser og vilde publikumsrekorder bag sig, har gruppen bevist, at de skaber en fest ud over det sædvanlige.
KLIKEN er ikke bare et band – det er et fællesskab, et univers og en garanti for højlydt fællessang. GAFFA har allerede kåret dem som et af årets største talenter, og nu er de klar til at indtage Bork Festival med deres vanvittige energi.
Sæt et stort kryds i kalenderen fredag den 6. august – det her vil du ikke gå glip af!