Bomles Venner spiller på Bork Festival 2025
Bomles Venner – Hyggelig fællessang lander på Bork Festival (onsdag)!
Er du klar til et nostalgisk trip ned ad memory lane? Bomles Venner, Danmarks ældste og hyggeligste Bamse-kopiband, indtager Bork Festival onsdag i 2025! Dette velspillende orkester har specialiseret sig i at levere en autentisk hyldest til de mange elskede hits fra Bamses Venner.
Med en forsanger, der både ligner og lyder forbløffende meget som Flemming "Bamse" Jørgensen, er du garanteret en oplevelse, hvor det kan være svært at skelne original fra kopi. Bomles Venner går op i detaljerne i både lyd og fremførelse, og de har masser af erfaring med at skabe fællessang og god stemning fra festivaler og byfester over hele landet. Gør dig klar til at skråle med på alle de kendte klassikere, når Bomles Venner spreder hygge på Bork!