Gå til primær indhold
4. august - 7. august 2027
Rekordår skaber million-afsmitning i lokalområdet

Rekordår skaber million-afsmitning i lokalområdet

11.11.2026

For andet år i træk kan Bork Festival melde om rekordomsætning.

For andet år i træk kan Bork Festival melde om rekordomsætning, der i år er steget 25 procent og rammer 25 millioner kroner. Det kommer ikke kun festivalen til gode, men smitter af i hele lokalområdet.

Omsætningen for årets Bork Festival sætter rekord med 25 millioner og er dermed steget 25 procent siden sidste år. Det gode resultat glæder selvfølgelig festivalarrangørerne, men det gavner også hele lokalområdet. Der har været fuld belægning i nærtliggende sommerhusområder, masser af handel i de lokale butikker, og rekordstore beløb er blevet delt ud til lokale foreninger.

– Festivalen gør, at der bliver generet 2,5 millioner kroner lokalt i forbindelse med blandt andet indkøb, håndværkere og mad. Derudover bor omtrent 40 procent af festivalgæsterne i sommerhuse i området, hvilket jo også kan mærkes hos dem, der udlejer sommerhusene. Alt i alt er vi ovenud tilfredse med årets festival og stolte af den afsmitning, den har på vores lokalområde, siger Arne Enggaard, der er marketingansvarlig hos Bork Festival.

I 2025 kom omsætningen på Bork Festival for første gang op over 20 millioner kroner, der altså i år er vokset til 25.

 

50 procent mere til foreningerne

Bork Festival er bygget på frivillighed, og i år uddeler festivalen 2,5 millioner kroner til Bork Forenede Klubber og Bork Havn Fonden, der har til formål er at støtte initiativer med bland andet sport, spejder, musik, teater og andre fritidsaktiviteter til gavn for børn og unge i nærområdet.

Dertil kommer 1.000.000 kroner, der ryger til foreningskasserne for deres arbejde på årets festival. Klubberne har i år fået 50 procent mere end det aftalte beløb på grund af det gode resultat.

– Det er vigtigt for os at dele det gode resultat ud til de klubber og mennesker, der har alle sammen har del i, at det er gået så godt, som det er. Det er ret fantastisk, at det at samle en masse mennesker om noget så festligt som en festival, kan skabe ringe i vandet helt ned i den lokale bokseklub, siger Arne Enggaard.    

 

Masser af nye gæster

Hver femte gæst på årets Bork Festival var der for første gang. Det viser en gæsteundersøgelse fra festivalen, der også viser, at 70 procent af de besøgende var klar på at købe billet igen til næste år uden at kende det fulde musikprogram.

– Vi kan selvfølgelig kun være ovenud tilfredse med de mange glade gæster. Det det skyldes i høj grad indsatsen fra vores frivillige, at festivalen i det hele taget kan eksistere. I år havde vi rekordmange frivillige – faktisk næsten 100 flere end sidste sommer. Vi skylder en stor tak til alle vores mere end 1600 frivillige, der altid står klar uden at blinke, lyder det fra Arne Enggaard, der tilføjer, at festivalens frivillige i undersøgelsen har scoret 4,7 ud af 5 mulige hos gæsterne.

 

I år har følgende klubber hjulpet til på Bork Festival: IK Vest Kajak Klub, Nr. Nebel Forenede Klubber, KFUM Spejderne Lem, Sdr. Vium Spejder og Støtteforening, Tarm Foursum Gymnastikforening, Støtteforening MOT Friskole, Troldhede GIF, Gårde Kultur-og Musikforening, Støtteforening Ådum Børneunivers, Børnebo Lyne, - FDF Spejderne Ørnhøj, Talent BK Bokseklub Sdr. Felding, samt Bork Forenede Klubber som er klubben bag Bork Festival.

Bork Festival er en musikfestival, der afholdes på Bork Havn i Vestjylland og strækker sig over fire dage med musik for alle. Bork Festival drives af 1.600 frivillige ildsjæle, og alt overskud går til velgørende arbejde i lokalområdet. 

Program
Partnere
Køb Billet