Oplev to af landets stærkeste nye stemmer på Bork Festival 2026
Musikprogrammet til næste års festival vokser, og du kan nu glæde sig til at opleve to af landets stærkeste nye stemmer, når Annika og Rosa indtager Bork Festival 2026!
Annika
På rekordtid har Annika Wedderkopp forvandlet sig fra et ungt TikTok-fænomen til en af Nordens mest markante nye stemmer og et livefænomen, der gang på gang leverer koncertoplevelser ud over det sædvanlige. I Annikas univers er der plads til både at danse, græde og mærke sig selv - og der bliver helt sikkert også plads til dig, når hun indtager Det Store Koncerttelt til Bork Festival 2026,
Annika vandt P3 Talentprisen i 2024, og i 2025 udkom debutalbummet ’AW’, som allerede har rundet over 100 millioner streams og 3x platin. Nu er hun klar til at tage sin musik med ud på de danske festivaler i 2026, hvor publikum kan forvente et show, der kombinerer styrke, sårbarhed og stjernestøv.
Med sin karakteristiske vokal, ærlige tekster og nærvær på scenen har Annika skabt et univers, hvor man både danser, græder og mærker sig selv.
Rosa
24-årige Rosa er et af de store stjerneskud på den danske musikscene. Med sine særegne tekster og sin store vokal, har hun gennem de seneste år skabt et farverigt musikalsk univers, som kombinerer hiphop, soul og pop, og som er helt hendes eget.
Rosa er lige nu aktuel med hits med Skyklapper og hendes nyeste single ”Fuck om de kan li' os”. På Tiktok og Instagram deler Rosa Frydensbjerg små bidder af sangen Skyklapper, og de er blevet afspillet mere end en million gange.
Rosa-Lucia Frydensbjerg Jakobsen, der nu kalder sig ROSA, gik tidligere under kunstnernavnet RoseeLu. Hun deltog i dansk Melodi Grand Prix i 2024 med sangen 'Real Love.
Udover Annika og Rosa byder musikprogrammet til Bork Festival 2026 allerede på store stjerner som Lukas Graham, Gnags og Andreas Odbjerg og nye stjerneskud som ozzy, Karoline Mousing og Sofie1998.
Vi har endnu flere spændende navne på vej, og lover at Bork Festival som altid bliver fyldt med fest, fællesskab og musik for alle.
Lineup 2026
Det foreløbige lineup til Bork Festival ser nu således ud:
Lukas Graham
Gnags
Andreas Odbjerg
Madsen
Annika
Poul Krebs
Karoline Mousing
ozzy
Rosa
Sofie1998