29. juli - 1. august 2026
Nymindegab Kro bringer gourmet til Bork Festival

Nymindegab Kro bringer gourmet til Bork Festival

07.05.2026

Den kendte trestjernede Nymindegab Kro rykker ind på årets Bork Festival og tager dermed gourmetkøkkenet fra klitlandskabet ind i helt nye og anderledes rammer på festivalpladsen.  

Den kendte trestjernede Nymindegab Kro rykker ind på årets Bork Festival og tager dermed gourmetkøkkenet fra klitlandskabet ind i helt nye og anderledes rammer på festivalpladsen.  

En tur på Nymindegab Kro er normalt en gourmetoplevelse med udsigt over Ringkøbing Fjord og det smukke klitlandskab. Nu rykker holdet bag kroens gastronomiske oplevelser ud af de vante rammer på den historiske og 164 år gamle kro og ind på et helt nyt territorium, når de indtager årets Bork Festival.

– Vi har flere og flere gæster, der bor i området i mange dage, og det stiller større krav til oplevelserne og maden på festivalpladsen. Med Nymindegab Kro midt på pladsen, får vi noget helt nyt og unikt – en gourmetoplevelse på festival. Vi vil både have mad og musik for alle i fremtiden, og det bygger vi hele tiden videre på, siger Arne Enggaard.

 

Stadig klassisk festivalmad

Kroens entré på festivalpladsen er dog ikke på bekostning af de mere klassiske former for festivalmad, forsikrer man fra festivalens side.

 – Vi udvider vores udvalg af madoplevelser med Nymindegab Kro for at give vores gæster endnu flere muligheder, men der vil stadig være rig mulighed for at købe burgere, pommes frites og andet fastfood, som man plejer, og som jo også hører til på en festival, lyder det fra Arne Enggaard.

Mike Brinch Stage, der driver Nymindegab Kro med sin hustru Trine Brinch Stage, glæder sig til at indtage festivalen med sit team og bringe en snert af kroens smag og kvalitet med på festival.

– Det bliver meget spændende at prøve at tage Nymindegab Kro ind på en festival. Det er jo nogle helt andre rammer, end vi plejer at være i, men vi håber naturligvis at blive taget godt imod af både gæster og frivillige, siger Mike Brinch Stage.

Nymindegab Kro på Bork Festival holder åbent hver dag fra kl. 14.00 til 20.00.

Læs mere her

Program
Partnere
Køb Billet