29. juli - 1. august 2026
Madsen, Sofie1998, Poul Krebs med flere gæster Bork Festival 2026

Madsen, Sofie1998, Poul Krebs med flere gæster Bork Festival 2026

11.11.2025

Vi er i fuld gang med at løfte sløret for musikprogrammet til næste års festival, og kan nu præsentere fem nye navne, der gæster Bork Festival 2026.

Glæd dig til at opleve: 

Madsen
I største kærlighed til Johnny Madsens musikalske univers træder sønnen Rasmus Madsen på scenen sammen med nogle af de tungeste musikere i dansk rock. Sammen bringer de sangene tilbage, hvor de hører hjemme – på landets største scener. Glæd dig til et kæmpe rockbrag fyldt med energi, nærvær og udødelige hits fra Johnny Madsens ikoniske bagkatalog.
 

Poul Krebs
Når Poul Krebs næste år fylder 70, markerer han det ikke blot med et nyt album og et livslangt bagkatalog. Han tager samtidig på en af de mest ambitiøse turnéer i sit karriereliv: 70 koncerter på tværs af hele Danmark. Et af stoppene bliver Bork Festival, hvor publikum kan se frem til at opleve en af Danmarks mest elskede stemmer til en storslået koncert fyldt med både nye sange og store klassikere. Vi glæder os allerede!
 

ozzy
Siden Oskar Elholm - bedre kendt som ozzy - udgav sin første single ‘Samme side’ i 2023, er det gået stærkt for den 24-årige rapper. Glæd dig til en intens koncert, hvor ozzy med ærlige tekster og medrivende beats beviser, hvorfor han er et af de mest spændende nye navne på den danske hiphopscene.
 

Karoline Mousing
Karoline Mousings karriere kickstartede for alvor i forsommeren 2024, da hun med et minimum af forventninger uploadede sangen ’Ulykkelig’ på TikTok. Sangen blev hurtigt et viralt hit, der blev set mere end én million gange. Til sommer gæster hun landets festivaler og lægger heldigvis også vejen forbi Bork Festival.
 

Sofie1998
Med sange, der balancerer nærvær, styrke og sårbarhed, inviterer den spirende popartist Sofie1998 publikum ind i et univers med fængende melodier og relaterbare historier. Hendes koncerter byder på både nye sange og fanfavoritter, leveret med intensitet, humor og en jordnær ærlighed. Publikum kan forvente en oplevelse, hvor poppen møder personlige fortællinger - og hvor både hjerte og dansegulv bliver rørt. Glæd dig!

Med dagens annonceringer er vi godt i gang med at løfte sløret for musikprogrammet til Bork Festival 2026, der som altid kommer til at byde på mere end 50 koncerter fordelt over festivalens fire dage.

 

 

Nedtælling til festival

Måneder

Dage

Timer

Minutter

Sekunder

Vi sponsorerer Bork Festival

1.png

Mere end 50 koncerter over 4 dage!

Lineup 2026

Det foreløbige lineup til Bork Festival ser nu således ud:

  • Lukas Graham
  • Gnags
  • Madsen
  • Poul Krebs
  • Karoline Mousing
  • ozzy
  • Sofie1998
Program
Partnere
Køb Billet