30. juli til 2. august 2025
MUSIK FOR ALLE

Hugorm gæster Bork Festival 2025

Spiller torsdag kl. 18:00

Bandet HUGORM blev født i en garage i Klitmøller med formålet om at rense ud, rase ud og ikke mindst spasse ud. Bandet debuterede i 2020 med et decideret møgfald mod verden med EP’en “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT” og det opfølgende aggressive album “KOM VI FLYGTER”. Sangskrivningen blev koncentreret på “TRO, HUG & KÆRLIGHED” fra 2022, som af Gaffas læsere blev kåret som årets rock-album.

I 2024 udgav bandet det nye milde og klubbede album “DRØMMEHUG”, som er en helt naturlig videreudvikling for bandet, der sætter en ære i at eksperimentere og komme ud i alle hjørner udfra motto’et “HUGORM ved du hvor du har: overalt!”

Gennem HUGORM’s karriere har de sprængt rammerne for en ordinær koncert og udfordret deres publikum til at indgå i et show, der byder på alt fra seriøse stunder til komiske fællesindsatser. Du kan altså se frem til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når trioen igen besøger Bork Festival.

Hugorm spiller Torsdag den 31. juli på Bork Festival 2025.

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du trykker Tilmeld, bekræfter du, at vi må sende dig emails med markedsføring og information.

Persondata-politik