30. juli til 2. august 2025
MUSIK FOR ALLE

Ude-mær-ket Bork !!

Spiller fredag kl. 21:30

I 2024 rundede D-A-D de 40 år og drog på museum. Men her stopper festen langtfra. Kvartetten sprudler og har skrevet 40 nye sange siden det forrige album, A Prayer For The Loud, der udkom i 2019. Af dem har de fire musikere valgt de 14 bedste ud til deres nye dobbeltalbum ”Speed Of Darkness”.

Det nye år startede med en tur tilbage i tiden for D-A-D med deres jubilæum, og nu kigger de ind i fremtiden med album nummer 13 i rækken og de første indikationer tyder på, at der er et usædvanligt stærkt album i vente.

Flere af de nye numre vil være på sætlisten den kommende sommer 2025, hvor bandet tager rundt, ikke bare i Danmark, men i Europa. Her vil også være inkluderet alle deres klassikere, så der er garanti for fest, når de fire rocker igennem på scenen. Det bliver et overflødighedshorn af live-energi og elektricitet, der rammer de mange fans der tropper trofaste op, samt nye fans som hvert år slutter sig til den store skare af D-A-D-heads.

2024 har således på mange måder et bemærkelsesværdigt år for D-A-D. Det er de færreste bands, det i det hele taget lykkedes for at holde sammen i 40 år uden pause, men at det sker som et af landets bedste og populæreste rockbands med et endnu større publikum uden for landets grænser, er bemærkelsesværdigt. Ja, det er mere end det, ifølge Stig Pedersen: ”Bare det at fylde 40 år som band er helt sindssygt. Vi er jo et socialt eksperiment!” mener han.

D-A-D spiller på Bork Festival fredag den 1. august 2025.

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du trykker Tilmeld, bekræfter du, at vi må sende dig emails med markedsføring og information.

Persondata-politik