31. juli til 3. august 2024
MUSIK FOR ALLE
Tobias Rahim vender tilbage på Bork Festival 2023

Tobias Rahim vender tilbage på Bork Festival 2023

// Udgivet: 21-12-2022

Udsolgte koncerter, millioner af streams og uundgåelige radiohits; 2021 blev året hvor Danmark for alvor forelskede sig i Tobias Rahims forførende lyrik, euforiske lyd og fængslende visuelle univers i form af kæmpehittet ”STOR MAND”.

Tobias Rahim er nyere tids største gennembrud på den danske musikscene med millioner af streams, fornemme priser og udsolgte koncerter på stribe – et folkeligt gennembrud, uden at gå på kompromis med sin helt egen grænsesøgende verden.

2021 blev gennembruddet – og tilmed et af de største i nyere tid – for en, på alle måder, særegen kunstner som på sensationel vis, har formået at skabe sit helt eget personlige frirum med plads til tabuer, politiske budskaber, sex, følelser og grænsesøgende, poetisk lyrik og blive mainstream og folkelig på én og samme tid.

Den spæde begyndelse med sange som ’Costa Del Sol Til København’ og ’Jesus’, vidnede hurtigt om en artist, man ikke bare kan sætte i bås. Og senest, har Tobias Rahim velsignet moderlandet med endnu et monsterhit på singlen, ’Mucki Bar’, da den rundede mere end 150.000 streams på et enkelt døgn.

Ud af de seneste 54 uger har danskkurdiske Tobias Rahim ligget nr. 1 på den officielle danske hitliste i de 42. Med enten ’Stor mand’, ’Mucki Bar’, ’Feberdrømme Xx Dubai’ eller (senest) ’Flyvende Faduma’ og ‘Ozonlag A Energi’. Denne hitstrøm er også at finde på det nyudgivet album ‘Når sjælen kaster op’ som udkom i oktober.

I starten af de nye år drager Rahim på fuldkommen udsolgt arenatour i de fire største byer. Danmark har ganske enkelt forelsket sig hovedkulds i Tobias Rahim og hans farverige, utilregnelige verden, hvor man jo altid kan forsøge at regne den ud, men kun kan vide sig sikker på én ting: at overskægget står knivskarpt!

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du trykker Tilmeld, bekræfter du, at vi må sende dig emails med markedsføring og information.

Persondata-politik