31. juli til 3. august 2024
MUSIK FOR ALLE

Stand Up på Bork Festival 2024

Spiller fredag kl. 12:30

Fredag på Bork Festival bliver en dag fyldt med latter og højt humør, når Torben Chris optræder sammen med Oliver Stanescu og André Jakobsen. Det hele starter allerede kl. 12.15 på festivalens 3. dag, så kom ud af teltet, og start dagen med et smil!

Torben Chris

Torben Chris er kendt for sit førsteklasses jyske speedsnakkeri, der ofte går langt over stregen – men altid på en morsom og charmerende måde. Han kan servere utrolige kaskader af ord på kort tid og besidder en voldsom energi, der når langt ud over scenekanten. Med hans comedy i højeste gear binder han sine shows sammen med en rød tråd, hvad enten han harcelerer over forskellene mellem mænd og kvinder eller kaster et satirisk blik på dansk politik.

André Jakobsen

André Jakobsen debuterede som stand-up komiker i 2016 og har siden hen gjort sig bemærket på flere af landets store scener. Han var en del af “de nye håb” ved Zulu Comedy Festival i 2016 samme år som han debuterede, og efterfølgende på Skanderborg Festival 2018 og finalist ved DM i stand-up 2019.


Senest har du kunne opleve ham på Folketeateret i showet ‘En stor aften’, som efterfølgende er sendt på TV2 ZULU og PLAY – succesen forsætter og i juni 2023 går Andre Jakobsen igen på scenen til ‘En stor aften’.

Oliver Stanescu

Stand-up komikeren Oliver Stanescu debuterede i 2017 og samme år vandt han stand-up talentkonkurrencen ”De nyeste nye”. Siden da er det gået rigtig stærkt.

Oliver Stanescu slog i 2021 for alvor sit navn fast, med sin optræden til Zulu Comedy Galla (TV2 Zulu) og året efter vandt han Zulu Comedy Gallas ”Talentprisen”.
Oliver er med andre ord virkelig en komiker du burde holde rigtig godt øje med!

Olivers stil på scenen bærer præg at stærke punchlines, leveret meget tilbagelænet, og med et smil på læben.
Olivers stand-up tager ofte udgangspunkt i egne oplevelser og sjove observationer fra hverdagen.
Derudover er Oliver virkelig god til at gribe det der sker i rummet og bruge det i sin optræden, da han elsker at inddrage impro-comedy i sit show, som gør oplevelsen endnu mere unik og nærværende for publikum.

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du trykker Tilmeld, bekræfter du, at vi må sende dig emails med markedsføring og information.

Persondata-politik